Arbejdspresset stiger De tilspidsede situationer er dér, hvor fraværet af den ekstra betjent mærkes ekstra tydeligt, men arbejdsbyrden i hverdagen stiger også, når der bliver fjernet hænder.
”Jeg tror ofte, man glemmer, at der ikke er kontorpersonale til at tage telefoner og åbne for fragtmanden og den slags. Hvis én betjent er i gang med det, er der én tilbage til at visitere, køre mad op og gå på gårdtur,” siger Jan Balle.
I tillidsrepræsentantens øjne er den her besparelse foretaget udelukkende med blik for økonomien.
”Den her besparelse er kun kommet på grund af økonomi og ikke i en vurdering af sikkerheden. Vi havde allerede fundet besparelserne uden at fjerne sikkerhedsposten, men det lyttede man ikke efter. Jeg synes ikke, det her er forsvarligt sikkerhedsmæssigt.”
Overblikket krakelerer Hanne Munk Degn er tillidsrepræsentant og fængselsbetjent i Hobro Arrest, hvor det også hurtigt satte sig spor, at der blev skåret i bemandingen første april.
”Helt lavpraktisk er der blevet mindre tid til løse vores opgaver. Samtidig udfordrer det os selvfølgelig sikkerhedsmæssigt. I Hobro Arrest er der langt fra 1. sal til gårdturen, og da vi var tre betjente, kunne vi placere os, så der var visuel kontakt mellem os. Nu mangler der et bindeled. Hvis jeg lukker ud på første sal, har jeg ikke en chance for at opdage, at en indsat slår min kollega i gården ned. Det er utrygt, og det påvirker os alle sammen psykisk, at vores sikkerhed på den måde bliver mindsket,” siger Hanne Munk Degn.
Den ændrede situation påvirker ikke kun de ansatte, men også de indsatte, der også må sige farvel til en række ting.
”Arbejdsdriften er lukket, så der er kun cellearbejde tilbage. Vi har heller ikke længere tid til for eksempel at tage et spil bordtennis eller en snak med en indsat, noget af det, der også er vigtigt for den dynamiske sikkerhed. Der er indsatte, der har spurgt os, om de kan gøre noget. De kan jo godt mærke, at deres dagligdag er blevet forringet,” siger hun.
|